Banker bør betale større del af regningen efter krisen

Hvordan får Danmark betalt regningen for finans­krisen? Kender vi regningens størrelse, hvem skal betale regningen, og hvor hurtigt skal det ske? De spørgsmål diskuteres flittigt i øjeblikket. En ting er sikkert – du undgår ikke, at det kommer til at påvirke din privatøkonomi!

Langt de fleste danskere har indtil videre ikke mærket finanskrisens effekt synderligt på dagligøkonomien. Renten er faldet, skatten er faldet, og der er fra regeringens side pumpet milliard efter milliard ud i samfundet.

Man kan sige, at vi danskere er blevet beskyttet (måske overbeskyttet) i forhold til finanskrisen i en sådan grad, at frygten for konsekvenserne af finanskrisen er forsvundet.

Når det er sket, så kan det selvfølgelig også være svært at forstå, at der er en regning at betale. Men det er der – den hedder lige nu 24 milliarder kroner, og den kan stadig blive større, for det afhænger af, hvordan det går i resten af Europa – ikke mindst Grækenland, Spanien og Portugal.

Nogle familier har dog allerede be­talt – for der er nogen, der er blevet arbejdsløse, blevet skilt og tvunget til salg af hus, eller tvunget til omlægning af privatøkonomien som følge af tab på de finansielle markeder. Det er bare de færreste.

Så selv om de fleste har mærket, at aktierne er i en god rutchebanetur (hvornår er de i øvrigt ikke det!), boligens værdi er kraftigt udhulet, og usikkerheden i jobbet er vokset, så er det begrænset, hvordan det har påvirket dit mulige forbrug.

Men det kommer det til nu. Regningen ligger på bordet, selv om de første gæster er gået! Er det så dig og dine penge, der skal betale – eller kan vi alle med rette lægge denne regning et andet sted?

Du kender selvfølgelig skålsangene, som kommer frem i de sene nattetimer. I denne sammenhæng erindres nok særligt en!

»Hvem skal nu betale,
hvem har råd til mer’
Hvem har mange penge, penge
jeg har ikke fler’«

Selv om det aldrig er rart at have for lidt penge på lommen, så er det ofte tømmermændene dagen derpå, der er det mest ubehagelige.
En uskreven regel er dog, at den, der drikker mest, betaler mest. Kunne man ikke argumentere for, at det må være finansverdenen, som trods alt har »drukket mest« og i hvert fald dem, der har haft »de største tømmermænd« – altså er det også dem, der må spise »den største pille«.

Ville du ikke få en lidt bedre retfærdighedsfølelse, hvis bankerne med flere betalte, lad os sige, bare halvdelen af regningen – uanset størrelsen – og uanset hvor hurtigt den skal betales?

3 responses to “Banker bør betale større del af regningen efter krisen

  1. Godt indlæg.
    Danske Bank har modtaget 25 milliarder af staten eller med andre ord, Danske Bank har lånt 25 milliarder af skatteydernes penge!
    Efter krisen kan vi konstatere at Danske Bank’s ordførende direktør Peter Strarup inklusiv bestyrelsen, har tildelt sig selv en pensionsordning i størrelses orden af 100 millioner kr. Som Peter Strarup er citeret for at have sagt efter krisen, “jeg er alle pengene værd”?
    “Krisen kom udefra”?…eller var Danske Bank ikke selv medvirkende til at skabe krisen (boligboblen).
    Hyperinflation på fast ejendom og direktør løninger, hvem andre end skatteborgerne kan betale, bankernes egenkapital er væk.

  2. En gang forvrøvlet sludder, både fra Kim Valentin og fra Christian O i kommentar.

    Dem der har tjent mest på de stigninger i boligpriserne der var før boligmarkedet vendte er ikke bankerne. Det er derimod boligejerne. Da nu der trækkes tråde til både at drikke og feste og til Peter Straarup, så kan jeg da huske et meget korrekt citat fra ham (og det er efter hukkommelsen: “Hvis gæsterne til en fest er blevet berusede, er det så dem der drikker eller dem der forsyner med drikkevarer der er skyld i det?

    Bankerne skal selvfølgelig betale deres del (lønsumsafgift og selskabsskat), ligesom de altid har gjort. Faktisk mener jeg at jeg så en beregning før krisen hvor det fremgik at en tredjedel af alt selskabsskat der betaltes i Danmark det år var betalt af bankerne (så vidt jeg husker 15 mia. ud af 45 og så vidt jeg husker var det i 06 eller 07). Når man så samtidig ser andre multinationale selskaber som betaler nul skat i Danmark, så synes jeg måske ikke det åbenlyse førstevalg for hvem der skal betale flere skatter er bankerne.

    Og så til hovedpointen: Det er ekstremt trættende at høre på den fortsatte ansvarsfralæggelse for alle de låntagere som har levet højt på deres friværdi, og som nu tuder over hvor hårdt det er at de ikke længere får penge foræret for at eje et hus. Forstå det nu: En ejerbolig er en investering, og man kan både tabe og vinde penge på den. Hvis man ikke har råd (og psyke) til begge dele, så skal man leje i stedet!

    Da boligejere vel udgør en meget stor procentdel af danskerne generelt, så kan vi altså konstatere at dem der har levet over evne er de fleste af danskerne, og dem der nu skal betale er de fleste af danskerne. Jeg har svært ved at se det rimelige i at der skal tudes over det!

  3. @ Stig Hansen
    Jeg er fuldständig enig i din analyse og udsagn!

    Artiklen fra Valentin er en gang populistisk pladder fra start til slut – der er absolut ikke skyggen af en bare nogenlunde lödig ökonomisk analyse / argumentationslinie i det sludder der lukkes ud i blogindläget!

Comments are closed.