FinansGrisen slår til igen!

Har forbrugerne lært noget af finanskrisen  – ja! Har politikerne lært noget – ja! Har administratorerne lært noget – ja! Men har finanssektoren lært noget – det kan man være i tvivl om.

Banker og andre finansvirksomheder er specielle. Det ved alle efterhånden. Det er nok den eneste branche, hvor virksomhedsledelserne kan opføre sig griske, frådsende og egennyttige – og så stadig få staten til at betale for store dele af oprydningen efter finanskrisen og samtidig få kunderne til at betale gildet.

Selvom dette er en meget grov, generel betragtning, og at der findes nogle selskaber, som har været mindre griske end andre, så er det den smag, man som forbruger har i munden, når der ses på renteudviklingen på banklån det seneste lille års tid. Rentemarginalen er steget, for nu skal det tabte hentes ind igen.

Der kan jo være forståelse for, at bankerne forsøger at øge driftsindtægterne, men det er måden, det sker på, og hastigheden det sker med, som bringer tankerne i retning af, at man i sektoren simpelthen ikke har lært noget som helst af finanskrisen.

Det, der sker nu, er kortsigtet udbytning af kunderne. Har man diskuteret i bestyrelserne, om ikke det kunne være en idé at lægge en mere langsigtet strategi?

Hvem siger, at tingene skal gå så hurtigt. Der er ofte noget galt, når penge tjenes for hurtigt. Der er også en generel folkelig indignation, og man fristes til at sige, at dette finansgriseri må ophøre.

Selvfølgelig skal vi ikke have statsregulerede rentesatser (så ødelægges konkurrenceevnen for danske banker) eller nationaliserede banker (se blot hvor mange der er i klemme i resterne af Roskilde bank), men det kan godt ærgre, når man ser, hvorledes hjælpepakkerne (bankpakke 1 og 2) er blevet behandlet af modtagerne. De penge kunne have været brugt mere fornuftigt.

Når bankdirektøren for landets største bank efter fremlæggelsen af et kvartalsregnskab med milliardoverskud på driften udtaler, at kunderne ikke skal være utilfredse med den stigende rentemarginal – fordi den faldende rente i samfundet trods alt har betydet, at deres renteudgifter er faldet!!!!!! SÅ er det jo et hovedrystende argument.

Det er udtryk for en arrogance, der i hvert fald ikke er brug for i øjeblikket. Tilliden til sektoren fra forbrugerne falder, og det er ikke svært at gætte hvorfor.

Når en filialdirektør for den største nordjyske lokale bank i samme periode fremsiger følgende argumentation: »Hvis kunderne ikke kan lide lugten i bageriet, så kan de jo bare gå et andet sted hen«. På trods af at han ved, at dette ikke kan lade sig gøre for mange af hans kunder, så er det udtryk for samme arrogante holdning.

Sådan kan man simpelthen ikke tillade sig at opføre sig over for sine kunder. Det vil have en langsigtet effekt.

Der er brug for en helt anden ydmyghed i sektoren. Der er brug for nytænkning og grundlæggende omlægning af forretningsmoralen. Vel er bankerne vigtige for væksten i samfundet, men vi må som forbrugere forlange, at de ikke bringer vores penge eller sig selv i fedtefadet igen.
Bestyrelserne i bankerne mv. må op på hesten igen. Lad jer ikke skræmme af direktionen til kortsigtede vækst- og konsolideringsplaner. Tag hensyn til jeres kunder – det er dem, I skal leve af på langt sigt.

3 responses to “FinansGrisen slår til igen!

  1. Valentin taler mod bedre vidende og appellerer til laveste fællesnævner, når han kritiserer bankerne for at øge rentemarginalen for at inddække tab. Bankerne driver en forretning, og Valentin ved godt, at prisen på kreditrisiko var kommet for langt ned. Valentin ved også godt, at staten ikke har betalt en krone til bankerne, men lavet en ordning, hvor de overlevende banker skal betale regningen for de banker, der ikke kunne klare krisen. Den regning bliver sendt videre til kunderne. Det er vel ikke overraskende. Og indtil nu har der bestemt ikke været grund til at misunde bankaktionærerne, som har lidt store tab. Det varer lang tid, førend tabene er indhentet, og p.t. giver det nok bedre mening at please aktionærer end kunder.

  2. Jeg skal lige starte med at sige at jeg er ansat som almindelig lønslave i en bank og dermed sikkert ikke er objektiv, men er det ikke en fuldstændig fantastisk ensidig leflen for laveste fællesnævner der her er tale om fra en person der præsenteres som “En af landets skarpeste finansielle rådgivere…” i den her blog?

    Endnu engang skal vi have at vide at vi som sektor er en flok “griske, grådige og egenyttige” folk der dybest set ikke kan tænke længere end den næste kunde vi skal flå. Det er helt ærligt lidt trættende at høre på når det gang på gang bliver fremhævet at det er sektorens grådighed der er skyld i den situation vi er i nu. Den del af finanskrisen vi har haft nogen indflydelse på i Danmark er vel at der er lånt for mange penge ud til boligbyggeri og til køb af boliger der var for højt værdiansat. Det kan vel betragtes som uigennemtænkt, eller måske endda dumt (og for Roskilde Banks vedkommende: Kriminelt) i bagklogskabens lys, men det var jo ikke sådan at private kunder, offentlige myndigheder, virksomheder, vismænd og andre eksperter forudsagde at det her ville ske. Og det er stadig meget svært for mig at se hvor det griske, grådige egenyttige element kommer ind? Der er tale om
    1) En global tilfrysning af pengemarkederne som aldrig tidligere er set lignende pga. nogle vanvittige låneporteføljer fra USA der var risikofastsat helt hen i vejret af ratingbureauerne, hvilket fik tilliden til systemet til at bryde helt sammen.
    2) En konjuktur der var på vej ned og dermed skaber dårligere økonomiske betingelser for alle.
    3) Et boligmarked der var handlet for højt op på for kort tid.

    Disse tre ting ville hver for sig være nok til at skabe dårligere resultater i den finansielle sektor. Når de så kommer oven i hinanden, så skal der jo blive problemer. Og når der er større tab, så stiger marginalen på udlån. Det burde være ret simpelt at forstå. Hvis ikke den gjorde det, så ville bankerne simpelthen får gevaldige underskud med deraf følgende kollapser af endnu flere banker. Bankerne er altså nødt til at hæve marginalerne for at overleve, hvilket vel også er rimeligt nok set i lyset af den øgede risiko der er ved at låne penge ud i øjeblikket.

    …Og så skal vi endnu engang have trukket frem i manegen at pengene fra hjælpepakkerne kunne være brugt mere fornuftigt… Så må jeg vel forklare Kim Valentin at der ikke blev givet nogle penge til bankerne i bankpakke 1 og 2. Bankpakke 1 var en forsikring for alle indskyderes penge som staten stillede sig som garant for, mod en klækkelig forsikringspræmie på 15 mia. kroner som bankerne betaler. Bankpakke 2 var LÅN(!) til bankerne fra staten for at sikre at solvensen ikke pludselig blev faretruende lav og der dermed ville opstå risiko for flere krakkede banker. Hvis bankerne så bare gik i gang med at øge balancen tilsvarende, så ville hele formålet med at låne pengene jo være forsvundet, set fra bankernes synspunkt. Bare i tilfælde af at nogen er i tvivl, så står der ingenting i lånebetingelserne om at de er betingede af øget udlån. At nogle politikere ikke har forstået dette, og at de prøver at score billige point ved at kræve først det ene og så det andet uden belæg kan vel ikke komme som en overraskelse.

    Ved nærmere eftertanke kan det være det er det der er gået galt for Kim Valentin her: Han har skrevet et indlæg som den politiker han også er i stedet for at beskrive de økonomiske faktorer som han burde kende, men som ikke er nær så populistiske…

  3. Stig Hansen m.fl.

    Ad pkt. 1) Skal det forstås således at de danske banker som tiltrukket af den højere rente på strukturede produkter købte de papirer
    alene baserede deres investering på grundlag af ratingbureauerne?

    I så fald er der vel rigtig grund til at betvivle den fiansielle sektors kompetencer og dermed rådgivningen til kunderne.

    Ad pkt.2) Hvor har du belæg for at konjukturen var på vej ned før den finansielle sektor brød sammen?

    Ingen andre end den finansielle sektor kan vel klandres for det sammenbrud som jo skyldtes at sektoren mistede tilliden til sig selv og de produkter som sekoren havde udviklet.

    Ad pkt.3) Hvem kan eller kunne tvinge den finansielle sektor til at finansiere et boligmarked der som du siger er/var handlet for højt op på for kort tid.
    Er den finansielle sektor bare medløbere efter devisen går den så går den?

    Der er mig bekendt ingen der kunne eller kan forhindre den finansielle sektor i at belåne ejendomme efter sektorens egen vurdering og ikke efter hvad køberen har betalt for ejendommen.

    Hvad forhindrede sektoren i at sige nej til alle de ejendomsmatadorer som handlede ejendomme frem og tilbage mellem hinanden for hele tiden at skaffe likvider til vækst og senere drift for så at gå konkurs, da sektoren endelig smækkede kassen i for nye lån.

    For mig at se så er du da vist ganske godt farvet af den peptalk som dine ledere stiller an ved håndvasken.

    Sektoren begærer gerne virksomheder og personer konkurs, hvis de kører deres egne økonomier derud hvor den finansielle sektor nu befinder sig økonomisk.
    Ingen ville finansiere sektorens underbalancer og likviditetsproblemer og sektoren burde i den situation være givet den medicin som sektoren giver sine egne kunder.

    I er hyklere når I råber på kapitaltilførsel fra skatteyderne for egen overlevelse og I er arrogante når andre så har reddet Jer fra konkurs.

    I tager nu igen spekulative positioner og beholder f.eks. ejendomme og andre aktiver for ikke at skulle bogføre tabene her og nu ved et tvangssalg.
    Regningen for den spekulation sender I til kunderne som så må finansiere det cirkus med højere rentemarginaler end der er belæg for.

    Hr. Straarup har netop igen udtalt at han ikke forventer tab på privatkunder og det er sagt mange før at tabene ikke tidligere har været på private kunder.

    Hvorfor skal private kunder så betale højere rentemarginaler, når de ikke er eller har været en ekstraordinær risiko og et ekstraordinært tab for den finansielle sektor?

    Hvis konkurrencen er så hård i den finansielle sektor og markedsmekanismerne er frie som branchen påstår, så siger al logik at det ikke skulle være muligt at lade kunderne betale for den højere “råvare” pris som nu findes pga. af jeres egne dispotioner igennem det seneste årti.

    Virksomhederne døjer med højere renter, men priserne stagnere eller ligefrem falder, hvilket må være et udtryk for at deres konkurrencesituation er sådan at markedsmekanismerne forhindrer dem i at sætte priserne op, hvis de vil have solgt varerne og tjenesteydelserne.

    Den der har solgt sin vare eller tjenesteydelser på gældende markeds- og risikovilkår mod betaling i rater over en årrække kan jo ikke bare sætte prisen op fordi omkostningerne sidenhen stiger.

    Det gør bankerne derimod gladeligt samtidig med at de påstår markedet er frit og konkurrencen benhård.

    Al logik taler for at retorikken ikke holder vand.

    Der må reelle konkurrenter til på markedet og der er da andre lande som har helt eller delvist statsejede banker uden at det nødvendigvis er negativt for samfundsøkonomien.

    Nordea er til eksempel delvist ejet af den svenske stat og opererer med en afdeling her i landet og det foregår da vist på helt almindelige markedsvilkår og med langt bedre resultater i de øvrige skandinaviske lande end her til lands, hvor tabene indtil videre har været langt større.

    Den udefra kommende sygdom som Hr. Straarup omtaler er så gået uden om Norge og Sverige
    eller hva’?

    De danske banker har vist deres helt egne livsstilssygdomme at slås med for nu at blive i den terminologi. De har så smittet Nordea danske afdeling.

    P.S.
    Jer er ikke kunde i Nordea og jeg har ingen professionelle relationer til den finansielle sektor. Jeg har min baggrund fra en international, cyklisk og meget segmenteret og konkurrencepræget branche, hvor aktørerne opererer ud fra vidt forskellige nationale rammer.

Comments are closed.