Stadig ingen løsning for dansk realkredit

Af Kim Valentin 0

Hvordan løser vi problemerne med dårlig gennemsigtighed og mobilitet på det danske realkreditmarked. Spørgsmålet besvares delvis i en ny rapport, der efterlader vigtige spørgsmål ubesvaret.

Erhvervs- og vækstministeriet udgav i sidste uge en rapport med en analyse af dansk realkredit. Formålet er at skabe bedre gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.

Embedsmænd og eksperter med særligt kendskab til branchen giver i rapporten 6 anbefalinger til ministeren.

  1. Udarbejdelse af prissammenligningsværktøj
  2. Bedre skiltning for bidragssatser og gebyrer
  3. Fælles format for lånedokumenter
  4. Bedre varsling af ændringer af bidragssatser og gebyrer
  5. Klarere regler for ændring af bidragssatser og gebyrer
  6. Undersøgelse af institutternes kommunikation omkring kursskæring

Læs rapporten og de 6 anbefalinger(pdf)

Væsentlige spørgsmål berøres ikke

Det er 6 gode anbefalinger, men desværre kradser rapporten kun i overfladen og tackler ikke de grundlæggende problemer i branchen.

Rapporten mangler helt at undersøge to fundamentalt væsentlige spørgsmål:

  1. Hvordan og hvor længe skal kunderne betale til selskabernes reserver gennem øgede bidragssatser?
  2. Hvad betyder bankernes indtog for priserne på realkreditmarkedet?

Kundernes betaling til selskabernes reserver?

Efter finanskrisen er kravet til selskabernes reserver sat i vejret. Den regning har selskaberne sendt videre til kunderne i form af øgede bidragssatser. Men hvor lang tid skal der gå før reserverne er øget tilstrækkeligt? Hvor stor en del af provenuet fra de øgede bidragssatser går reelt til reserver?

Bag disse spørgsmål ligger naturligvis tvivlen om, realkreditselskaber bare bruger Finanskrisen og reservekravet som undskyldning for at sætte priserne op. Det er i givet fald uacceptabelt for forbrugerne. Mistanken må næres af, at markedet beherskes af forholdsvis få aktører, så der i nogle tilfælde er tale om monopollignende forhold.

Dette gør, at realkreditmarkedet er uigennemsigtigt og mudret, og sådan har det været længe. Det havde været prisværdigt, hvis rapporten havde kastet lys på denne sammenhæng.

Banker og priser på realkredit

Da finanssektoren blev liberaliseret i begyndelsen af i 90’erne øjnede bankerne store muligheder ved at gå ind på realkreditmarkedet. Planen var at øge indtjeningen ved at binde kunderne tættere til sig. I dag er stort set hele realkreditmarkedet enten ejet af banker eller stærkt påvirket af bankinteresser.

Hvor meget har denne udvikling betydet for priserne på realkreditmarkedet? Hvor stor en del af indtjeningen på realkreditmarkedet, lander reelt set i bankerne? Vi må spørge os selv, hvis omkostninger i dag er større end før liberaliseringen, har det så været en fordel at liberalisere?

Det er svært at slippe mistanken om, at bankerne hele tiden har haft den plan, at realkreditselskaberne skulle udvikle sig til ”cash-cows”. Rapporten kunne med fordel have undersøgt denne problemstilling, så havde vi fået be- eller afkræftet mistanken.

Det blir en ommer

Som uafhængig iagttager må jeg konstatere, at rapporten på trods af 6 gode anbefalinger alligevel ikke ændrer tingenes tilstand. De grundlæggende problemer med gennemsigtighed og mobilitet løse ikke med de foreslåede tiltag.

Det kræver mere grundlæggende ændringer af systemet. Hvad er det man siger – det er en ”ommer”.

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg

 

Kim Valentin skriver hver uge om boligøkonomi, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Send mig FinansNyt helt gratis

Kommentarer er lukket.