Straf dårlig ledelse i banker

Amagerbankens ledelse har svigtet, men slipper for straf. Vi genopretter kun tilliden og sikrer bedre ledelse ved at holde bankernes ledelse ansvarlig, når de svigter.

Slipper for straf

Amagerbankens ledelse slipper for straf. Sådan ser det ud, efter dommen i sagen om ledelsens ansvar i forbindelse med Amagerbankens konkurs.

Af dommen fremgår det, at bankens procedurer for kreditgivning tydeligvis har været dårlige, og en lille håndfuld mennesker derfor har kunnet spekulere for milliarder. Bestyrelsen har tilmed været fuldt oplyst om kundernes manglende evne til at stille sikkerhed for engagementerne. Alligevel når retten frem til, at det ikke er ulovligt, når Amagerbankens bestyrelse har været så dårlig til sit arbejde.

Lovgivningen om bankernes kreditgivning er heldigvis strammet siden Amagerbankens konkurs, og bankerne kan ikke længere låne ud til spekulation på denne måde.

Alligevel er det problematisk, at Amagerbankens ledelse ikke straffes for hovedløs kreditgivning. Det undergraver kundernes tillid til bankerne, deres bestyrelser og direktioner. Kundernes tillid skal først og fremmest opbygges gennem god bankledelse, en stram lovgivning er ikke tilstrækkeligt.

Panama papers viser bankers etiske underskud

Dårlig ledelse i mange banker

Men er Amagerbanken ikke bare en enlig svale, det viser en lang række andre sager – desværre. Tænk på Roskilde Bank, Fionia Bank, Forstædernes bank, Bank Trelleborg, Bonusbanken, EBH Bank, Løkken Sparekasse, Eik Bank, Fjordbank Mors, Max bank, Århus Lokalbank, Spar Salling, Sparekassen Østjylland, Tønder Bank og Sparekassen Lolland. Det tyder på, at dårlig ledelse og kreditpraksis ikke er begrænset til en enkelt eller nogle få banker, men kan findes i stort set alle andre banker.

Det gode spørgsmål er, kan det ske igen? Skal vi igen se banker gå konkurs i Danmark? Det nedslående svar er ja, det er kun et spørgsmål om tid.

Heldigvis er lovgivningen forbedret, så almindelige kunder ikke taber deres penge. Men dårlig bankledelse baseret på grådighed og svigtende dømmekraft er stadig mulig. Selvom bankerne er underlagt ny og strammer lovgivning, så stilles der fortsat høje og kortsigtede krav til ledelserne om at skaffe afkast.

Bankerne tjener milliarder på investeringsforeninger

Hold bankernes ledelse ansvarlig

Bankerne har ikke for alvor ændret forretningsmetoder efter finanskrisen. Faktisk har den lave rente og den vigende rentemarginal tvunget bankerne ud i tvivlsomme forretningsområder. Bankerne holder sig fx ikke tilbage med at tilbyde spekulative investeringer til almindelige forbrugere.

Hvis almindelige bankkunder fremover skal have tillid til bankerne, skal de se, at dårlig og uansvarlig ledelse bliver straffet. Derfor er byrettens dom dårligt nyt for bankkunderne. Derfor bør dommen appelleres til landsretten.

Vi har brug for banker, som vi kan have tillid til, det er nødvendigt, hvis vi skal have et velfungerende banksystem fremover.

Tilfredshed med bankernes rådgivning

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs Straf dårlig ledelse i banker og andre artikler om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis

2 responses to “Straf dårlig ledelse i banker

  1. Kære Kim,

    Har du læst dommen? Du skriver ovenfor, at: “…at bankens procedurer for kreditgivning tydeligvis har været dårlige (..) Alligevel er det problematisk, at Amagerbankens ledelse ikke straffes for hovedløs kreditgivning.”

    Der er i dommen ingen væsentlig kritik af bevillingerne på de tre konkrete forhold, som dommen vedrører. Om det (i medierne) mest kritiske forhold, valuta-rammen, der måske – måske ikke skulle være lukket tidligere anfører retten:
    “…Retten lægger på denne baggrund endvidere til grund, at direktionen og bestyrelsen kontinuerligt overvågede, drøftede og tog stilling til udviklingen i de åbentstående valutapositioner. Ved de lejligheder, hvor bestyrelsen undlod at træffe beslutning om nedlukning af valutarammen, skete det på et grundlag, der var underbygget af relevante og aktuelle oplysninger om tab samt valutakursudvikling og prognoser fra interne og eksterne, herunder udenlandske, markedsanalytikere. Det er herefter ikke godtgjort, at bestyrelsens undladelse af at lukke valutarammen før i slutningen af juni 2010 var baseret på et ufunderet håb om kursfald, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at de sagsøgte herved har handlet usagligt eller på anden måde uforsvarligt.”

    Det lader jo ikke ligefrem til, at retten har fundet kreditgivningen “hovedløs”…

  2. #Anders Jensen

    Nej, det er rigtigt. Artiklen er min egen fortolkning af den kreditgivning, der har været foretaget i forbindelse med enkeltengagementer med spekulativt formål.

Comments are closed.