Styr din opsparing med et ønsket rådighedsbeløb

Dine evner for at styre dit forbrug, bestemmer din opsparing. Styr din opsparing med et ønsket rådighedsbeløb. Sådan sikrer du opsparing i din økonomi.

Opsparing planlægges med et ønsket rådighedsbeløb

De fleste familier lever simpelthen af de penge der er tilbage, når de faste udgifter er betalt. Det er ikke desto mindre en meget kortsigtet måde at styre sin økonomi, og det tilfører et element af vilkårlighed i økonomien. Mange, der tackler økonomien sådan, får periodiske økonomiske udfordringer og ender med at mangle penge i pensionstilværelsen.

Du laver sikkert et budget af og til, det gør de fleste familier. Det er dog de færreste, der bruger budgettet effektivt til at styre økonomien ved at fastsætte et ønsket rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når de faste udgifter er betalt. Det ønskede rådighedsbeløb, er det beløb, du ønsker at holde dig indenfor, for at sikre, at du har råd til det forbrug, du ønsker på et senere tidspunkt.

Hvor stort er mit ønskede rådighedsbeløb?

Hvor meget skal du spare op?

Vil du planlægge din økonomi, så den er bæredygtig på lang sigt, gælder det om at skabe balance mellem, det du bruger nu, og det du får brug for senere i livet. Det handler med andre ord om, hvor meget du skal spare op. Det gælder først og fremmest midler til din pension, når du ikke længere har arbejdsindkomst og skal leve af pensionsordninger og formue.

For at for at være sikker på, at du sparer nok om til pension, skal din opsparing være lig med din forventede nedsparing plus en reserve. Det gælder altså om at fastsætte et ønsket rådighedsbeløb, hvor denne ligning går op:

Opsparing = Nedsparing + Reserve

Hvad er et normalt rådighedsbeløb?

Prioriter variable udgifter i budgettet

Du styrer din økonomi ud fra dit ønskede rådighedsbeløb ved at styre de forskellige variable udgifter i budgettet. I en almindelig gennemsnitlig familie vil forbruget fordele sig nogenlunde på denne måde:

  • Husholdning 35-50 %
  • Beklædning 10-20 %
  • Ferie 20-25 %
  • Gaver 5-10 %
  • Diverse 10-15 %

Tilsammen giver tallene i alt 100 %.

Der er naturligvis en nær sammenhæng mellem bruttoindkomst og rådighedsbeløbet. Der er også en tæt sammenhæng mellem boligudgifter (som fx vand og varme) og hvor mange personer, der er i husholdningen. Har du store udgifter til bolig eller har mange børn, vil udgifter til husholdning veje tungere og betyde, at der er færre penge til fx ferie og gaver. I familier med høje boligudgifter kan husholdning lægge beslag på op mod 50 % af rådighedsbeløbet.

Pensionister bruger typisk flere penge til ferier, mens økonomisk pressede familier måske helt undgår at bruge penge på gaver og ferie i en periode. Tallene for de forskellige poster skal derfor tages med forbehold, da der er stor forskel på, hvordan de enkelte familier indretter deres forbrug i praksis.

Det sværeste er dog ikke at fastsætte et ønsket rådighedsbeløb og fordele de enkelt poster på budgettet. Det sværeste er at overholde dit ønskede rådighedsbeløb.

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *