Tvangskonvertering nej-tak!

Nyt lovforslag lægger loft over rentestigningen på rentetilpasningslån. Stiger renten på dit lån for hurtigt, tvangskonverteres dit lån. Det lyder jo både godt og skidt – men hvad betyder det for dig? Og skal der virkelig lovgives om dette?

Risikoen på de danske rentetilpasningslån har i lang tid været diskuteret i både Danmark og internationalt (EU). Hvis der opstår uro i finansmarkederne igen, vil man så risikere, at disse obligationer ikke kan sælges, og vil det være en for stor risiko for de danske boligejere?

EU har vurderet de danske 1- og 2-årige realkreditobligationer som en højere risiko end hidtil. Det betyder, at realkreditselskaberne skal lægge flere penge på hylden, før de må låne ud. Det gør det dyrere for dig at være realkreditkunde. Det er rigtig ærgerligt, at EU har fået denne helt unødvendige negative holdning til dansk realkredit.

Løsningen har så været at give større sikkerhed til obligationsmarkedet med nogle nye typer lån. Derfor er nogle realkreditselskaber begyndt at omlægge 1- og 2-årige rentetilpasningslån til CITA-lån – som har lidt lavere rente, men en lidt højere renterisiko for låntager – og en meget bedre obligationsudstedelse end rentetilpasningslånene. Det er den bedste løsning, som markedet selv har givet, og det skulle man jo nok have lade det blive ved.

Men det er ikke nok for Erhvervs- og Vækstministeriet, så de har helt uforståeligt foreslået, at rentetilpasningslån skal tvangskonverteres, hvis renten i løbet af 12 måneder op til udløb af en rentetilpasningsperiode er steget med mere end 5 %-point. Sker det, tvangskonverteres rentetilpasningslånet til et fastrentelån med løbetid på 12 måneder ad gangen og en renten på 5 %-point mere end ved sidste rentetilpasning, indtil der er normale forhold i markedet igen.

Det er i følge lovforslaget investorerne, som skal betale kurstabet, hvis tvangskonteringen sker, men det er selvfølgelig låntagerne, som betaler i sidste ende, fordi denne risikoforøgelse på obligationen blot betyder højere rente på lånet.

Siden lovforslaget kom frem, er der sket en del uskønne tilretninger og ændringer, så det er faktisk stadig muligt, at den endelige løsning ikke er fundet endnu. Man kan jo håbe på, at lovforslaget helt bliver trukket, for det er endog meget tvivlsomt, om det vil hjælpe på andet end bankernes og realkreditselskabernes indtjening.

Obligationerne er heller ikke blevet ratet af ratingbureauerne endnu, og det kan være, at de vender tommelfingeren nedad. Det er lige før, man skulle håbe på det.

Ministeriet vurderer selv, at risikoen for en tvangskonvertering er meget lille, og så er det, at det kan undre lidt, at der overhoved er brug for lovgivningen.

Lad nu markedet klare denne lille øvelse selv!

Man er faktisk godt i gang med CITA-lånene. Ny lovgivning af denne tvangskonverterings-art stopper bare udviklingen af nye produkter i markedet.

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg

5 responses to “Tvangskonvertering nej-tak!

  1. Kære KIm
    Du er den klogeste økonom I hele Danmark på bank og Kredit. Jeg læser altid dine blog alle de steder hvor du skriver, og retter mig efter dine gode råd. Please fortsæt med dette, og vi er mange der taler om din rådgivning. PS Og så er du ikke korrupt. .
    Hilsen en stor Fan.
    EC Shade

  2. Jeg mener kernen ligger sætningen:

    “det er selvfølgelig låntagerne, som betaler i sidste ende, fordi denne risikoforøgelse på obligationen blot betyder højere rente på lånet.”

    Enten er lovindgrebet ligegyldigt (markedet vurderer scenariet er så urealistisk at det ikke betyder noget) – eller også bliver det bare tilsvarende dyrere at låne.

    Sådan har det ALTID været på ALLE andre markeder, så hvordan i alverden kan man tro det er anderledes her? Banalt: Det er “politisk klogt” at FREMSTÅ sympatisk – ligegyldigt hvor åndsvagt (eller skadeligt) lovforslaget er efter 2 minutters refleksion.

  3. Tak for gode orienteringer. Men kan du ikke afklare flg. om tvangskonvertering: Hvis de tvangskonverterede obl. gives en fast rente med 12 mdr. løbetid; hvad adskiller dem så fra et F1 lån, der vel også har “fast” rente i de selvsamme 12 mdr.?

  4. Jeg gad godt vide hvem der har købt ultra billige aktier i Danske Bank på det tidspunkt, hvor kun en privilegeret udvalgt skare af befolkningen vidste, at skatteyderne ville komme til at tage hele skraldet for redningen af en bank som burde have været gået konkurs.

  5. Som obligationsinvestor, vil man gerne være fri for risikoen ved de nye obligationer…

    Som låntager, kan man ikke tro at en sådan forsikring kun kommer til at koste os 0,01-0,05 pct. p.a.

    Hvis Nationalbanken og ATP mener at forsikringen koster så uendeligt lidt, hvorfor sælger de så ikke den slags forsikringer? Eller Regeringen kunne lave en statsgaranti. ( Ikke at jeg finder den slags ønskværdig )

    Markedet burde regulere flexlån selv!

    Når renten stiger (ikke hvis) samtidigt med at rentefradraget er minimeret og grundskylden stiger, så kommer der stigende tvangsauktioner selvom renten ikke stiger med 5 pct point på et år.

Comments are closed.