Vent med 2,5 % realkreditlån

Af Kim Valentin 0

Selvom det kan lyde fristende med et 30-årigt fastforrentet 2,5 % realkreditlån, så er det en god idé at vente. Det nye lån gør mange kloge økonomers forudsigelser til skamme.

Fredag besluttede Nykredit som de første på realkreditmarkedet at udstede en ny serie 30-årige obligationer med en fast rente på 2,5 %. Det er historisk lavt, og der er da indtil videre heller ingen andre selskaber, der har taget samme skridt.

Realkredit Danmark og Nordea har begge udskudt beslutningen indtil videre. Det hænger sammen med selskabernes forventninger til renten og hvor mange obligationerne, der skal udstedes.

Faren for indlåsning

Det kunne umiddelbart se ud som en kamp om, hvor lav en rente, man kan sætte på obligationerne, men det er det ikke. Selvom der selvfølgelig er prestige i at være først og størst på realkreditmarkedet, så er der også en fare ved udstedelsen. Selskaberne kan blive beskyldt for at lokke låntagerne i en fælde.

Fælden er, at den nye obligationsserie ved en hurtig rentestigning, risikerer at blive en serie med meget få obligationer. Det skyldes den såkaldte indlåsningseffekt, der opstår, fordi prisdannelsen på obligationer i en lille serie er ineffektiv. Derfor risikerer du som låntager at skulle betale for meget, hvis du får brug for at indfri lånet før tid.

Når Nykredit alligevel åbner for 2,5 % realkreditlån nu, så er det en måde at sige “vi er de største – så derfor kan vi tillade os at gøre det først “. Lidt blær kan det kaldes, men også meget rimeligt, når Nykredit nu engang er størst.

Vent med nyt lån

Men indlåsning er også en reel fare for dig som låntager, så det skal du tage meget seriøst, hvis du er ved at gøre noget ved dine lån. Du bør så vidt muligt undgå at havne i en situation med indlåsning. Derfor er det måske en god idé lige at afvente situationen på obligationsmarkedet, før du hjemtager et nyt lån eller omlægger gamle lån – hvis det altså er 30 år og fast rente, du går efter.

Hvor længe skal du så vente? Det er nok en god idé at vente til flertallet af realkreditselskaber er gået på markedet med en 2,5% obligation. Risikoen er selvfølgelig at, renten til den tid kan være steget, men det er trods alt bedre end at havne i en serie med indlåsningseffekt. Husk, at du kan vælge andre lån end 30-årige med fast rente, hvis du absolut skal optage lånet nu.

Se beregning af, hvad indlåsning betyder for din økonomi.

Upålidelige forudsigelser om renten

Mange økonomer og ikke mindst økonomer i banker og realkreditmarkedet har igennem lang tid sagt “NU stiger renten!” eller “renten bliver ikke lavere”. Med det nye 2,5 % lån kan vi nu konstaterer, at disse forudsigelser som så ofte før ikke holdt.

Det viser tydeligt, at kloge økonomers forudsigelser om renteudviklingen er helt uden værdi for dig som låntager. Vælg derfor altid realkreditlån ud fra viden om din privatøkonomi – og ikke ud fra om din rådgiver tror renten stiger eller falder.

Husk dét, inden du skriver under på et lån.

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg

 

Kim Valentin skriver hver uge om realkredit, skat, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Send mig FinansNyt helt gratis

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info