Den bedste opsparing – aktier eller fast ejendom?

Hvad er den bedste opsparing – aktier eller fast ejendom? Find den rigtige balance mellem aktier og fast ejendom i din privatøkonomi.

Du kan ikke bo i en aktie, men du kan investere i en ejerbolig. Det er en væsentlig forskel på aktier og fast ejendom, som mange overser, når de sammenligner de to. Investerer du hele din opsparing i aktier, skal du stadig betale husleje ved siden af.

Derfor bør merudgiften ved en lejebolig i forhold til en tilsvarende ejerbolig trækkes fra i afkastet fra aktierne, når du sammenligner aktier og ejerbolig som investering.

3 grunde til at investere i en ejerbolig (Uge 47 – 2015)

Investering i aktier eller fast ejendom – hvad er bedst?

Selv eksperter fra store finansielle virksomheder udelader ind imellem huslejen, når de sammenligner aktier og fast ejendom som opsparingsformer. Det gælder fx Nykredit i denne artikel: Investering i aktier vs. mursten

Det er ellers en udmærket artikel med den vigtige pointe, at aktier og fast ejendom skal supplere hinanden i en almindelig investeringsstrategi. Men sammenligningen korrigerer altså ikke afkastet for huslejeomkostningernes betydning.

Artiklen viser en oversigt over afkastet for huse og aktier gennem de seneste 25 år. For aktier er afkastet 1000 % mens investering i hus har givet 200 %. Det er jo en markant forskel om end den bliver betydeligt lavere, hvis huslejen regnes med.

Hvordan får du en bedre rente af din opsparing? (uge 10 2015)

Den rette balance mellem aktier og fast ejendom

Det er svært at sige noget generelt om, den rette balance mellem investering i aktier og fast ejendom, fordi det afhænger af dine ønsker til boligen. Nogle mennesker vil gøre alt for at bo i et slot, mens andre kan nøjes med få kvadratmeter i en lille lejlighed. Derfor er der stor forskel på, hvor store udgifter boligen giver i privatøkonomien.

Som tommelfingerregel bør du altid have fast ejendom som udgangspunkt for din langsigtede opsparingsplan. Du bør tilrettelægge dit køb, så gælden frem mod pensioneringen falder tilpas meget i forhold til, hvor længe du ønsker at blive boende.

Du kan købe for meget fast ejendom, og som artiklen fra Nykredit viser, kan det betyde, at du ikke har midler til mere lukrative opsparingsformer hen ad vejen. Jeg går dybere ind i denne problemstilling i næste uges blog (uge 42 2017) og viser denne sammenligning i tal.

Få uafhængig rådgivning om boligøkonomi, lån og realkredit

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs Den bedste opsparing – aktier eller fast ejendom? og andre artikler om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis

5 responses to “Den bedste opsparing – aktier eller fast ejendom?

  1. Ja tak men du betaler så heftige afgifter for det lille privilege st bo i dit eget hus. Det skal du så også regne med.

  2. når nu vi taler om investeringsafkast, så husk også lige en mulig konverteringsgevinst på huslånet, hvis du kombinere ejendom og aktier

  3. Hej. Kim Valentin påpeger meget rigtigt, at: “Investerer du hele din opsparing i aktier, skal du stadig betale husleje ved siden af. Derfor bør merudgiften ved en lejebolig i forhold til en tilsvarende ejerbolig trækkes fra i afkastet fra aktierne, når du sammenligner aktier og ejerbolig som investering.” Boligejere har dog også adskillige udgifter (udover selve købsprisen på boligen), som lejere ikke har: Skatter og afgifter, der er pålagt boligen, forsikringer og udgifter til vedligeholdelse (netop den post bliver hyppigt undervurderet ved boligkøb). Hertil kommer, at omkostningerne i forbindelsen med selve handelen, køb og salg af aktivet, er langt højere (ofte flere hundrede tusinde kroner) ved køb og salg af fast ejendom end ved køb og salg af aktier. Alt i alt er regnestykket ikke helt enkelt.

  4. Kim, har du tjekket om Nykredit har dividender med? Der står aktiekurser mod boligpriser.

    Vi er enig i at alternativomkostningen i form af lejeudgift skal med i det samlede afkast. Men ikke hvis det måles op mod net dividend på aktier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *