Er en ny finanskrise på vej?

Opsvinget er næppe kommet i gang, før eksperter truer med en ny finanskrise. Skal du bekymre dig, og hvad kan du gøre?

Efter fest kommer faste, siger et gammelt ordsprog, og det passer godt på finansmarkederne. Se bare, hvordan priserne på boliger og kurserne på aktier og obligationer stiger og falder over tid. Sådan er det bare, det ved enhver, så hvorfor skal vi bruge tid på det?

Jo, det fortæller os, at den næste krise er på vej, det er et spørgsmål om tid – vi ved bare ikke hvornår. Tidspunktet for den næste krise er afgørende, for kan du forudse det, har du store fordele på de finansielle markeder.

Problemet er, at gætter du forkert, risikerer du tilsvarende store tab. Derfor er forudsigelser og troen på, at have fundet de vises sten et dårligt udgangspunkt for din formueplanlægning. Et langt bedre udgangspunkt, når du planlægger din formue, er at fokusere på risiko. Ved at planlægge og justere din risiko løbende kan du begrænse dine tab under den næste krise, som vi ved er på vej.

Sådan styrer du risikoen i din økonomi

Kommer der en ny finanskrise?

Der kommer ikke en ny finanskrise, men der kommer helt sikkert en anden krise. De finansielle markeder vil også fremover byde på overraskelser.

Bankerne er i dag bedre konsolideret, end de var i 2008. Nogle banker sælger dog stadig tvivlsomme investeringsprodukter, og forretningsmodellen er ikke ændret grundlæggende det seneste tiår. Men finanssektoren er meget stærkere reguleret i dag – som vi eksempelvis ser det med implementeringen af tilsynsdiamanten.

Kurserne på aktiemarkedet er steget i en meget lang periode, så vi må forvente en korrektion i markedet på et tidspunkt, men det er ikke det samme som en ny krise. I øjeblikket tjener virksomhederne flere penge en nogensinde før, så der er generelt god grund til stigningerne.

Tilpas investeringer efter konjunkturerne

Juster din risiko

Hvad kan du gøre ved det? Sørg for, at risikoen i din formue ikke er større, end du er tilpas med og kan tåle. Og tjek, at din risiko ikke er steget mere, end godt er, de seneste år.

Du skal sandsynligvis have aktier i din portefølje, men du skal måske ikke have lige så mange, som du havde for 5 år siden. Du skal sandsynligvis også have noget i porteføljen, der giver positivt afkast, hvis renten stiger, og så skal du i øvrigt undgå gearing.

Har du ikke fast ejendom i formuen, bør du overveje at købe, og har du omvendt for meget, skal du måske nedbringe andelen af fast ejendom i formuen.

Pointen er, at du ind i mellem bør tage en tur i helikopteren og vurdere, om din formue er på rette vej og med den rigtige hastighed – og pas nu på ikke at blive grådig.

Gå ikke glip af gevinsten ved opsvinget

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs Er en ny finanskrise på vej? og andre artikler om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *