Hvad vi lærte af finanskrisen

Noget men ikke meget har ændret sig siden finanskrisen brød ud for 10 år siden. Etik og forretningsmetoder i finanssektoren er stadig problematiske. Har det hjulpet dig, eller fortsætter bankerne i samme gænge?

Hvidvask udstiller problemer

Danske Bank er selvforskyldt ramt af en sag om hvidvaskning. Der kan argumenteres for, at branchen ikke har lært noget i de 10 år, der er gået siden Finanskrisen.

Danske Bank er jo ikke alene med disse problemer, det er bare dem, der får al kritikken lige nu. Men sagen er alvorlig, faktisk livstruende for bankerne, og det kan hurtigt brede sig til resten af sektoren, og så er en ny en ny krise på vej.

Man kan sige, at bankernes ledelser gør, som de altid har gjort, når det gælder indtjening. Kan der tjenes penge, så er etikken knap så vigtig, og loven strækkes til det yderste. Det handler om at tjene mest muligt på flest mulige kunder. Anything goes.

Noget har ændret sig

Det er nu ikke helt retfærdigt, for bankerne har bestemt lært af finanskrisen: For meget grådighed kan ødelægge forretningen. De har lært at beskytte sig bedre.

Dårlig kreditvurdering er en dårlig forretning. Der er strammet op med lovgivning, både nationalt og internationalt og med interne procedurer.

Et konkret eksempel på denne udvikling er tilsynsdiamanten, der ”fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som instituttet som udgangspunkt bør ligge inden for.”

Hent vejledning om Tilysnsdiamanten (pdf)

Pensionister og selvstændige i klemme

Strammere regler har desværre betydet, at en række mennesker med indtægter og udgifter ud over det sædvanlige kommer i klemme fordi de ikke passer ind i det nye system. Det gælder eksempelvis pensionister, der har fået svært ved at låne penge og selvstændige, der ikke kan få finansiering af virksomheden.

Det er ikke retfærdigt, – det var trods alt ikke danske pensionister eller selvstændige håndværkere, der skabte krisen. Det gjorde bankerne selv. Banksystemet er stadig grundlæggende det samme.

Intet nyt i banken

Der er ikke ændret på, hvordan bankerne driver deres forretning. Salg af private banking, puljeordninger og anbefaling af egne produkter foregår på fuldstændig samme måde som inden Finanskrisen. Et andet eksempel på dette er omgåelsen af forbuddet mod formidlingsprovisioner.

De finansielle udbydere tjener styrtende med penge, og gør de ikke dét, hæver de bare prisen. Stigende bidragssatser i realkreditselskaberne er et klart eksempel.

Totalforbyd formidlingsprovisioner

Svært at være bankrådgiver

Taler du med ansatte i branchen, ved de det og forstår, at der er et problem. Den almindelige bankrådgiver, ønsker ikke at sælge dårlige produkter med høje omkostninger til kunderne. Langt de fleste vil gerne gøre et godt arbejde og forsøger med deres rådgivning at få kunderne den rigtige vej.

Det har klart ændret sig de senest 10 år. Men det er svært at være bankrådgiver, når produkterne er for dyre, som fx private banking, puljeordninger eller de fleste af bankernes investeringsforeninger.

Gør bankerne mindre

Bankerne er blevet for store og for internationale og for komplekse til at, de nationale myndigheder kan styre dem ordentligt. Det viser hvidvaskningssagen også. Måske skal vi lægge loft over bankernes balancer, så de er grænser for, hvor store de kan blive?

Eller skal vi dele markedet op, så realkredit, handelsbank, investeringsbank og forsikring igen bliver solgt af forskellige selskaber. Er det ikke værd at betale lidt for den gennemsigtighed?

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs Hvad vi lærte af finanskrisen og andre artikler om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis

12 responses to “Hvad vi lærte af finanskrisen

  1. Ja, lad os få en opsplitning a la Glass-Steagall, hvilket vil mindske sandsynligheden for at skatteborgerne på et tidspunkt igen skal til lommerne!

    https://en.m.wikipedia.org/wiki/Glass–Steagall_legislation

    I relation til hvidvasksagen synes der behov for en kulegravning af sagen. Herunder af Finanstilsynet rolle i sagen og trådene til skiftende Erhvervsministre. Borgernes tillid til bankerne, myndighederne og politikerne bør genskabes for demokratiets skyld.

  2. Var det ikke netop det den finansielle sektor lærte af finanskrisen: Økonominsk kriminalitet betaler sig(rigtig godt endda), og når det går galt så hænger skatteyderne på den.
    Og de selvsamme politikere som scorede kassen på “krisen”, står nu igen og fabler om, at der nok skal strammes lidt op.

  3. Din beskrivelse er ikke forkert, men uden holdning!

    ….bankvæsenet og penge, kommer vi ikke til at afskaffe,….men kan der stilles spørgsmål i hvilken form begrebet penge (læs gæld) må eksistere i og hvilken mængde?

    Spørgsmålet kunne f.eks. være:

    Hvor meget gæld, må der udstedes i et samfund (…eks. obligationer på boligmarkedet)
    Eller når det så er gået galt, som for 10 år siden,….
    Er der noget loft over hvor meget man kan plukke borgerne vi skat.

    Ikke at det modsatte ekstrem skal være et mål, dvs. ingen gæld…..men havde gælden, gearingen og instrumenterne ikke vægret tilstede, havde der ingen krise været!

  4. Ja, vi burde have haft en opsplitning af bankerne á la Glass-Steagall efter Finanskrisen, men det skete ikke. Nu er der ikke momentum for en sådan regulering. Måske bliver politikerne på et tidspunkt lige så kloge, som President Franklin Delano Roosevelt, næste gang borgerne skal til lommerne for at redde banksystemet. Jeg tvivler.

    https://en.wikipedia.org/wiki/Glass%E2%80%93Steagall_legislation

    Hvidvasksagen er i en kategori for sig selv og udstiller Danske Bank som en af de mest kriminelle banker i verden, når det kommer til hvidvask. De seneste afsløringer fra Financial Times om tidligere formand i Finastilsynet Henrik Ramlau-Hansens er også skandaløse. Måske kan der sågar trækkes tråde helt ind i det politiske system, i denne betændte sag.

  5. @Claus Nielsen
    Danske Bank Hvidvaskesagen er kommet i offentlighedenslys. Hvor mange banker tror du at der har hvidvasket, hvor det ikke kommer, eller måske kommer til offentlighedenskendskab ?

    1. Jeg vil bliver overrasket , hvis der ikke er andre banker involveret i hvidvask. De er og har altid været plaget af lemminge syndromet. Konkurrencen byder at vi gør som de andre. Finanskrisen er et lysende eksempel på finansverdenens adfærd. Desværre er finansverden blevet for stor til at nogen politikere/regeringer tær sætte dem stolen for døren. Nyrup liberaliserede finansverdenenen i DK og tillod bankerne at overtage realkreditforeningerne, som i århundreder have været selvstændige andels lignende selskaber, som organiserede boliglån for små bidrag, sjældent, hvis nogensinde over 0,5% optil 80% af ejendommens markedsværdi. Idag skal belåningsgraden være under 60%, hvis det overhovedet er muligt at få et bidrag på 0,5%, da realkreditten er blevet bankernes malkeko. Hvordan fanden kunne han og socialdemokratiet gøre det! Et parti som førhen styrede kapitalismens eskapader. Hans levnedsforløb fra barn af arbejderklassen til økonomiske studier på kapitalens præmisser, havde desværre korrumperet hans reelle hensigter.

  6. Det danske marked for realkredit er ødelagt. Andelstanken med foreningsejede realkreditinstitutter er død og borte.
    Ærgerligt fordi de grådige banker nu har carte blanche til at hæve bidragssatserne. Og da de danske satser endnu er langt fra de udenlandske, ja så har vi ikke se de sidste stigninger på den front.
    Politikerne er hamrende lige glade.

    Ærgerligt fordi det at man med et billigt lån har kunne købe sit eget hus, høj eller lav er en stor medvirkende årsag til at Danmark er blevet et rigt land .
    Det er nu blevet ødelagt med bankernes kupning af realkreditinstitutterne……

    Det kommer til at ødelægge velfærden i Danmark. Tænk på hvor mange millioner der bliver fjernet fra samfundet til f.eks. forbrug, forbedring af bolig osv. osv. når bidragssatsen hæves på mange hundredetusinde realkreditlån i Danmark….

    SUK!

  7. Bebrejd socialdemokratiet. Nyrup liberaliserede markedet og tillod bankerne at opkøbe fealkreditforeningerne.
    Hvorfor skyder boligejerne ikke selv 1.000 kr i et ny andelsforening til at formidle lånene mellem boligkøberne/ejerne og investorerne. Kan der spares 0,5% over 30 år er det mindst 15.000kr per lånte million.

  8. Ja, split markedet op. Undergrav de finansielle supermarkeder. De tangerer landsskadelige enheder. Men, Kim Valentin, hvordan foreslår du at slaget skal slås?

  9. Ville ønske vores folketing – læste og forstod hvad du skriver. Det der sker nu er gift for verdens samfundet, vi skal havenationale banker, så hele verden ikke påvirkes af enkelte landes problemer. Opsplitningen er det eneste rigtige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *