Kriser påvirker din privatøkonomi

Kriser har stor indflydelse på din privatøkonomi. De seneste 10 år har været særligt hårde for Danmarks og din økonomi.

50 år med opsving og kriser

Store kriser i verdensøkonomien opstår ikke i Danmark, men de har alligevel stor indflydelse på din økonomi og dine muligheder mange år frem. Siden 1965 har der været 9 år med negativ vækst eller recession. 2009 er uden sammenligning det værste år for Dansk økonomi i perioden.

Se oversigt over Økonomisk vækst i Danmark 1965-2014 opsving og kriser.

Som det fremgår af figuren, kan krise også være, når væksten er mindre end normalt. Et godt eksempel er den lange krise i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Her svarede væksten i øvrigt til den, vi har set de seneste år. Til gengæld er inflationen klart lavere i dag. Tiden var præget af politiske opstramninger som eksempelvis Schlüters kartoffelkur.

Årsager til kriser

Kriser kommer typisk til os ude fra den store verden. Oliekriserne i halvfjerdserne opstod, da de olieproducerende lande fandt sammen i OPEC og udnyttede deres magt til at hæve oliepriserne.

Den lange krise fra 86-93 opstod derimod i høj grad på grund af lokale danske problemer. De handlede om betalingsbalancen (vi købte mere i udlandet end de købte af os) og om statsgældens størrelse. Det blev rettet op med hårde politiske reformer.

Finanskrisen var i høj grad en likviditetskrise. Bankerne mistede tilliden til hinanden, og kunder mistede tilliden til systemet.

Årsagerne var en meget lav rente sat af nationalbankerne og ringe finansielle produkter, eksempelvis subprime-lån. Hertil kom alt for vidtgående liberalisering af reglerne for finansielle virksomheder. Endelig kan tilføjes uansvarlige økonomiske beslutninger i alt for mange husholdninger (eksempelvis for stort lånefinansieret forbrug).

Kriser kan også have karakter af bobler, som eksempelvis IT-krisen omkring årtusindskiftet, der var drevet af overdrevne forventninger om afkast på IT-aktier. Det endte med et krak, der dog kun fik begrænset indflydelse på danskernes dagligdag.

Definition af krise

Vi kan definere en krise på grund af lavkonjunktur som en periode, hvor væksten i bruttonationalproduktet er lavere end normalt – det vil sige under 1,5 % i gennemsnit. En højkonjunktur er en periode hvor væksten i BNP er over 2,5 % i gennemsnit. Perioder hvor væksttallene er negative kaldes recession.

Hvordan er økonomien i Danmark?

De seneste 10 år har væksten i Danmark ikke været over 2,5 %, så vi er ikke i en rigtig højkonjunktur ifølge definitionen. Når vi alligevel taler om højkonjunktur, skyldes det, at vi har fuld beskæftigelse. Arbejdsløsheden er meget lav, og jobsikkerheden er høj, betalingsbalancen har det godt, og statsbudgettet hænger fint sammen.

På længere sigt betyder lave væksttal i en omverden med højere vækst, at Danmark vil halte bagefter i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Det seneste tiår har eksempelvis Sverige haft lidt højere vækst end Danmark, og USA ligger en del højere, mens store dele af Europa har haft lavere vækst.

Se udviklingen i økonomisk vækst i Danmark Sverige og USA 2008-2018

Vi kan sandsynligvis forvente en endnu krise i løbet af de kommende 10 år. Er du fornuftig, indretter du din økonomi efter det i god tid. Begynd med at tjekke hvor god din økonomi er i dag.

Tjek din økonomi

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs Kriser påvirker din privatøkonomi og andre artikler om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis

2 responses to “Kriser påvirker din privatøkonomi

  1. Jeg synes at det ville være rimeligt, at præcisere, , at udtrykket “fuld beskæftigelse” dækker over et stort – og stigende – antal deltidsstillinger(mange ufrivillige). Nogle af disse deltidsstillinger er på få timer om ugen. Det er således ikke dækkende/retvisende at anvende udtrykket “fuld beskæftigelse”, da mange læsere uden den nødvendige viden kunne få det indtryk at situationen er bedre end tilfældet er.
    Endvidere kan denne snak om “fuld beskæftigelse” anvendes i forbindelse med manipulation, f.eks. reformer, med det sigte at udvide det såkaldte arbejdsudbud – altså mennesker som konkurrerer om de tilgængelige jobs på arbejdsmarkedet.

  2. Jeg har prøvet at blive hårdt ramt på privatøkonomien, det var underfinanskrisen i 2008, hvor jeg blev nødt itl at sælge mit hus med tab. Jeg havde ikke pengene til at dække ind for det tabte, så eneste løsning var at tage et forbrugslån og da banken ikke ville tilbyde et, endte det med at jeg måtte låne 300.000 online. Det var til en forholdsvis dyr rente, og jeg er først blevet gældsfri for et par år siden. Nu er jeg ved at spare op, og håber at jeg denne gang har lidt på kistebunden hvis der kommer en krise, så jeg kan være med på en optur.

Comments are closed.