Nedsparing: Sådan gør du det rigtigt

Den rækkefølge, du bruger din opsparing i, har stor betydning for hvad du betaler i skat, omkostninger og modregning og dermed for din formue. Se en enkel nedsparingsrækkefølge i 4 trin, og få pengene til at række længere.

3 livsperioder

En typisk dansker lever sit liv i tre forskellige perioder med hver deres mål og muligheder for din privatøkonomi. Den første periode er de første 25 år af dit liv, uddanner du dig. Her gælder det om at have så lave udgifter og at optage så lidt gæld som muligt. I denne periode kan du gøre dit livs bedste investering ved at tage en uddannelse, der giver dig en højere livsindkomst end du får som ufaglært.

Den anden periode er dit arbejdsliv, hvor du skal spare så meget op, at du har tilstrækkeligt at leve for i den tredje periode, som er pensionsperioden. Du skal spare så meget op, at din pensionsformue er stor nok til, at du kan have et forbrug du er tilfreds med. Der skal desuden være penge (reserver) nok i tilfælde af, at du lever længere, end du regner med.

I den tredje livsperiode, pensionsalderen bruger du af de penge, du på forskellige vis har sparet op i løbet af livet. Sådan er det for de fleste, og det er også det mest fornuftige. I pensionsperioden skal du vænne dig til at bruge mere, end du tjener hvert eneste år. Det minus i regnskabet dækker du med at bruge af din formue. Det er det modsatte af opsparing – altså nedsparing. Det kan være svært at vænne sig til.

Dit forbrug falder med alderen

Dit forbrug er ikke konstant gennem dit liv. Jo ældre du bliver, desto mindre har du typisk også brug for. Sandsynligheden for, at du bruger penge på at rejse jorden rundt er væsentligt større, når du er 70 år, end når du først er fyldt 90.

Derfor kan du med fordel planlægge med et forbrug, der falder med tiden. Inddel din pensionstilværelse i tre pensionsperioder.

  1. Du er frisk og kan gøre, hvad du har lyst til – for de fleste frem til ca. 80-85 år.
  2. De følgende 5-10 år, hvor du mærker nogle begrænsninger.
  3. Du må regne med, at du ikke selv kan klare det hele – sjældent længere end 5 år.

Du har altså brug for penge til at leve ca. 30 år som pensionist med nedsparing. Din pensionsformue behøver ikke at være større end, at det er muligt. For at være sikker på det, skal du have overblik over din økonomi og sætte en økonomisk ramme for dit forbrug. Og så skal du kunne styre dit forbrug, inden for den ramme du har sat.

I hvilken rækkefølge skal du bruge din opsparing?

Ud over pensionsordninger som ATP, arbejdsmarkedspensioner og folkepension har langt de fleste opsparing i boligen og måske også frie midler. Med så mange forskellige typer opsparing er spørgsmålet, i hvilken rækkefølge de skal udbetales.

Frie midler

Nedsparingsrækkefølgen er vigtig for at minimere afkastskat og modregninger i folkepensionen. Det betyder, at du sandsynligvis først bør bruge dine frie midler først, hvis du har nogen. Den eneste undtagelse er, hvis du kommer til at betale topskat af sidst udbetalte krone, hvis du venter med at udbetale dine pensioner.

Fast ejendom

I en lav-rente-tid, som nu, kan du låne i din ejerbolig til en meget lav rente. Kan du ikke få et nedsparingslån, er et afdragsfrit lån måske en mulighed.

Du kan populært sagt ”spise af murstenene” uden det har negativ betydning for din offentlige pension. Du kan i mange tilfælde med fordel udskyde eller forlænge udbetalingen af dine ratepensioner, så du får udbetalt pengene over en længere periode. Her skal du dog huske på dét med, at du bruger mere i begyndelsen af perioden end senere hen.

Optager du et nedsparingslån, er det meget vigtigt at få den lavest mulige rente, fordi denne type lån har akkumulerende renter. Den negative renters rente-effekt bliver meget stor over 30 år, hvis renten på nedsparingslånet er høj.

Tag nedsparingslån i boligen og udskyd pension

Kapital i selskaber

Har du en virksomhed, kan du placere penge dér med en lav afkastbeskatning. Vær dog opmærksom på, at udbytter bliver modregnet i folkepensionens pensionstillæg. Så du skal planlægge udbetaling af udbytter for at undgå modregning. Du kan eksempelvis udbetale i store portioner, eller foretage en likvidation af selskabet, hvis kapitalen er blevet for lille til at bære omkostninger til revisor osv.

En helt enkel nedsparingsrækkefølge

En helt enkel nedsparingsrækkefølge kan se således ud:

  1. Frie midler
  2. Fast ejendom
  3. Kapital i selskaber men pas på modregninger
  4. Pensioner men pas på topskat og modregningerne

God fornøjelse i pensionsperioden.

Sådan får du mest ud af dine pensionspenge

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs Nedsparing: Sådan gør du det rigtigt og andre artikler om pension, opsparing, investering og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis

5 responses to “Nedsparing: Sådan gør du det rigtigt

  1. Nedsparing? Et tåbelig ord at bruge om et lån i ejendom og om forbrug!
    Man kan kun spare op ikke ned,

  2. Ud fra en middellevetid på ca 80år og en pensionsalder på 65+ forventer du at der behov for opsparing til 30år?

    1. Hej Søren
      Du glemmer, at middellevetiden for en 65-årig er betydeligt længere end for en nyfødt, som er ca. 80.
      Mvh. Kim

  3. Tak for en god gennemgang! Opsparing er et svært område, fordi det hurtigt bliver diffust og fjernt, da det ofte ligger mange år ud i fremtiden.

    Og interessant pointe med at forbruget falder med alderen, sådan har jeg aldrig tænkt på det, men giver god mening. Omend jeg tænker at skulle rejse en del, når jeg bliver gammel 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *