USA gambler med verdensøkonomien

USA har haft store underskud på statsbudgettet i mange år. Hvor længe kan USA fortsætte med det, og hvad sker der med verdensøkonomien, når det ikke går mere?

USA’s store underskud

Forestil dig et underskud på det danske statsbudget på 80 mia. kr. Hvad der ville ske? Det ville ikke vække tilfredshed, og der ville være løftede pegefingre fra vismænd, embedsmænd og ikke mindst EU.

Lige nu er USA’s budgetunderskud på cirka 782 mia. dollar svarende til ca. 5.000 mia. kr. om året eller lidt under 16.000 kr. per indbygger. Og amerikanerne er vel at mærke vant til det, sådan har det været i mange år. Spørgsmålet er, om det kan fortsætte sådan.

Spørgsmål om tillid

Muligheden for at fortsætte det amerikanske budgetunderskud er et spørgsmål om tillid. Tillid til den amerikanske dollar, den amerikanske regering og præsident samt USA’s generelle position i verdensordenen.

Dollaren er den globale reservevaluta, og der er i øjeblikket ingen andre muligheder, men det er langt fra sikkert at det fortsætter sådan.

Tilliden til at USA overholder sine aftaler er eksempelvis faldet betydeligt de seneste par år, siden Trump har er kommet til magten. Hvis amerikanerne vil fortsætte med at sælge statsobligationer i samme tempo, er det ikke usandsynligt, at de bliver mødt med krav fra europæisk og kinesisk side. Mere end 25 % af statsobligationerne er udenlandsk ejet.

Stiger renten i USA på grund af faldende tillid til dollaren er det meget uheldigt for statsbudgettet. Allerede i dag svarer de samlede renter på USA’s gæld til BNP for et lille europæisk land.

Trump styres af egeninteresse – heldigvis

Krav og modkrav

Det er i høj grad militærudgifterne, der driver USA’s underskud i vejret. Måske netop derfor kræver Trump øgede europæisk bidrag til internationale organisationer som NATO og FN. Der kan argumenteres for, at USA bør få styr på sit eget budgetunderskud i stedet for dels at låne af alle os andre og i øvrigt trykke nye dollar i hurtigt tempo.

Kan USA betale sin gæld?

USA kan uden tvivl betale af på gælden, spørgsmålet er snarere, om de har lyst og interesse i at gøre det. Bruttogælden er på mere end 100 % af BNP, så på en måde har de allerede vist, at de ikke ønsker at afdrage gælden. På denne måde gambler USA med den finansielle stabilitet. USA’s status er langt fra sikker efter den næste krise, og hvad sker der så?

Om eksempelvis 5-10 år, kan det blive nødvendigt for USA at skifte regime for, hvordan de styrer statsbudgettet. Der er grænser for, hvor mange nye dollar verden kan aftage. Dertil kommer, at de cirkulerende statsobligationer, kan blive så tung en klods om benet på USA, at landet kan få betalingsproblemer med stigende rente, faldende dollarkurs og stigende inflation i den næste krise.

Protektionismen kommer – pas på din økonomi

Langsigtet trussel mod verdensøkonomien

Det vil selvsagt være dårligt, hvis USA de får samme problemer som Grækenland, Spanien og Italien.

Det er en trussel mod den internationale finansielle stabilitet, når USA gambler både med finansieringen af underskuddet på statsbudgettet og med tilliden til, at landet lever op til aftaler, det har indgået.

I øjeblikket er der ingen alternativer til dollaren, men det vil ændre sig med tiden. Der står ikke en stærk Euro eller et stærkt Pund parat til at afløse dollaren. Men måske kan en meget stærk kinesisk Yuan gøre det i løbet af de næste 10-15 år, og så er der dybt at falde for dollaren.

Som almindelig dansk investor bør du være opmærksom på denne udvikling, når du ser på dine investeringer med de lange briller på. Det kan gå hurtigt, hvis vi får en lang krise over mange år eller en meget dyb som Finanskrisen.

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg, uafhængig økonomisk rådgivning

 

Læs  USA gambler med verdensøkonomien og andre artikler om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få FinansNyt helt gratis